I Vartovs grønnegård står Niels Skovgaards grundtvigstatue i granit. Den viser Grundtvig knælende, mens han peger på kilden, som han knæler ved. Teksten, der står på soklen, tolker denne kilde. Teksten løber som et bånd soklen rundt. Der står: “Livets ord af Guddoms-rod kilden er til livets flod.”
Ordene er fra salmen “Helligånden trindt på jord” (1859), salmebogen nr. 298. Det er en vaskeægte grundtvigsalme. I kender den, men alligevel:
1
Helligånden trindt på jord
er Guds røst med livets ord;
hvem der har for sandhed øre,
i Guds nådes røst kan høre
Guddoms-faderhjertet slå.
2
Livets ord af Guddoms-rod
kilden er til livets flod;
lysets børn deri sig bade,
de af dåben sjæleglade
dukker op til evigt liv.
3
Livets Træ ved flodens rand
vokser op i troens land,
så Guds-folket mad og drikke
midt i ørken savner ikke,
lever højt ved Herrens bord.
4
Det er sandt, og det er stort,
det har Jesus Kristus gjort,
det har Herren som vor næste
kærlig gjort til fælles bedste,
evigt liv med salighed.
Salmen forekommer enkel, og dog rummer den “det hele”: Den treenige Gud, Faderen og Sønnen og Helligånden, dåben og nadveren. Men ikke som død dogmatik, den afspejler tværtimod dynamisk liv.
Hvor mange gange har man ikke sunget den salme uden at tænke dybt over indholdet. Sådan er det jo tit. Nu sang vi den så i dag i Århus Vor Frue, og jeg måtte et par gange holde op med at synge, fordi jeg blev slået af salmens storhed. Sådan kan det også gå.
Udtrykket livets ord, der dukker op i første strofe henter G. fra det første vers af Johannes’ 1. brev: “Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.”
Livets ord var ikke noget fjernt og abstrakt for Johannes. Det var særdeles nærværende og konkret, ja faktisk håndgribeligt: “det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved”. Livets ord er identisk med Guds menneskeblevne Søn Jesus Kristus.
Heller ikke for G. var livets ord fjernt og abstrakt, det var helt nærværende i dåben og nadveren. Udtrykket livets ord ligger tæt på det ofte brugte: Det levende ord, nemlig Herrens levende ord i dåben (ofte benævnt troens ord), hvor vi genfødes til evigt liv for i troens land at vokse ved den føde, vi får i nadveren (strofe 2 og 3).
Også i denne lille, store salme ser vi, at ordet og troen, som altid hos den gamle, er uløseligt knyttet sammen.
Lad det være nok. Der er i salmen dybder, som vi næppe kan lodde, og samtidig er den enkel og poetisk meget stærk. God søndag alle sammen!
Villy Klit-Johansen 19. marts 2023