Grundtvig skal bringes i spil

Grundtvig skal bringes i spil i den aktuelle debat om dåbsritualet

Igen i dag søndag den 23. juli sang vi i Aarhus Vor Frue salmebogens nr. 407, Nu står sjælen op af døde. Jeg er lige ved at mene, at det er gudstjenestesalmen over alle gudstjenestesalmer. Den er båret af påskens opstandelsesglæde. Opstandelsen er virkelighed i gudstjenestens NU. Den opstandne og levende Jesus er selv til stede, hvor to eller tre “troe, hvad kun Guds engle ser.”

Salmen er tre strofer fra digtet “Jesus! hvor er du dog henne?” (Sangværk 1. bd., nr. 35). Salmebogens tre strofer svarer (stort set) til digtets strofe 11, 12 og 8. Salmen kommer her:

1
Nu står sjælen op af døde,
for os lyser Kristus nu,
daglig kan vi Herren møde,
kommende hans røst i hu,
og når klokken ringer sammen,
dybt vi føle da med gammen:
Jesus er, hvor to og tre
tro, hvad kun Guds engle se.

2
Sejer! Glæde over glæde!
Nu et lys for mig opgår:
Jesus! du var selv til stede,
nu jeg ved det, hvor og når:
hånd du på mit hoved lagde,
grant jeg ved nu, hvad du sagde,
hvor jeg døbtes med dit ord,
hvor du bød mig til dit bord.

3
Jesus! Ja, nu har jeg vundet,
du er min, og jeg er din.
Nu jeg har din bolig fundet
mellem os så favr og fin.
Du er med os alle dage,
når vi dig på ordet tage,
som det lever, død til trods,
som det lyder, sagt til os.

N.F.S. Grundtvig 1836.

Grundtvig er i digtet ikke fri for at polemisere mod statskirke-ortodoksiens hævdelse af skriften og teologernes udlægning af skriften som essensen i kristendommen. Denne polemik er udeladt i salmebogen. I de tre valgte strofer udtrykkes det positive i Grundtvigs syn.

Digtet åbnes med spørgsmålet: “Jesus! hvor er du dog henne?” Problematikken er helt igennem sjælesørgerisk tænkt. Hvor finder “de små” den Jesus, der for os overvandt døden?

Svaret gives i sidste strofe:

Du er med os alle Dage,
Naar vi dig på Ordet tage,
som det lever, Død til Trods,
Som de lyder, sagt til os!

Med “Ordet” mener Grundtvig ikke ord fra en bog, evt. læst op af en præst, men Herrens levende røst. Jvf. “hans røst”, slbg. strofe 1, linje 4.

Læg mærke til fremhævelsen af ordene Ordet, lever, lyder, sagt til os. Altså sagt til os personligt. Hvor og hvornår taler Jesus personligt til os? Det gør han dér, hvor han klart og tydeligt taler i 2. person, du, dig, I jer. Hvor gør han det?

G. svarer i slbg. strofe 2. Men det er tydeligere i den oprindelige tekst i Sangværket. Jeg citerer slutningen af strofe 7 og hele strofe 8, svarende til slbg. strofe 2:

Hvad var det, Han selv mig sagde,
Da han mig i Vuggen lagde?
Hvad er det, jeg selv har sagt,
Da med Ham jeg gik i pagt?

Pagt! ja Pagt med Hjertens Glæde,
Nu et lys for mig opgaar,
Jesus! Du var selv tilstæde,
Nu jeg veed det hvor og naar,
Haand du på mit hoved lagde,
Grandt jeg veed nu hvad du sagde,
Hvor jeg døbtes med dit Ord,
Hvor Du bød mig til dit bord!

“Jeg” ved nøjagtig, hvad du sagde, da jeg blev døbt med dit ord. Det var ikke tekster fra den hellige skrift. Nej det var det levende ord talt personligt til mig. Bibelens ord er ord, skrevet til bestemte mennesker på en bestemt tid. Herrens ord i dåben er uomtvistelig talt til os.

Hvilke ord er det? Pagtens ord selvfølgelig! Forsager du Djævelen …? Tror du på Gud …? Og så det ja, som lille jeg fik sagt.

Men når G skriver “Hånd du på mit hoved lagde” er det utvivlsomt et par ord mere, han mener.

For det første er det Fadervor. Selv om bønnen formelt set ikke er henvendt i 2. person til “mig”, da jeg blev døbt, skal den forstås som Herrens levende ord til “mig”. “Jeg” fik af ham overdraget barnebønnen og dermed barneforholdet til den himmelske Fader.

For det andet er det selvfølgelig fredlysningen, som G omtaler i digtets 5. strofe: “Du gik gennem lukte Dørre, / lydt Guds fred i Kredsen bød.”

Herfra skal der lyde en opfordring til, at man, ikke mindst de, der har indflydelse på dåbskommissionens arbejde, lærer tydeligt at skelne mellem apostlenes undervisning om dåben og Herrens levende ord I dåben. G kaldte det henholdsvis lysordet og livsordet. At drikke af livets kilde er noget andet og større end at få lys over dåben gennem undervisning og prædiken.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at oplysningen (teologien i Skriften og teologers skrifter) er unødvendig. Slet ikke. Eller jeg vil sige tværtimod. Men den skal ikke føres ind i dåbsritualet af teologer, der som bekendt elsker at teologisere, også at teologisere dåben. Ikke at der er noget galt i at drive dåbsteologi, men den skal ikke føres ind i dåben.

Herrens levende ord i dåben er dåbsritualets kerne. Det bør stå klart, før vi tænker på at ændre noget som helst i ritualet.

Grandt jeg veed nu hvad du sagde,
Hvor jeg døbtes med dit Ord,
Hvor Du bød mig til dit bord!

Villy Klit-Johansen 25. juli 2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *