Skamlingsbankens talerstol fra 1903 er en stensætning, dannet af et større antal granitsten. Den største sten, den, der har front mod tilhørerne, er udstyret med et gedigent stykke stenhuggerarbejde, der er udført af Niels Larsen Stevns efter tegning af Lorenz Frølich, der på det tidspunkt var 84 år gammel. Begge var grundtvigianere med tilknytning til Københavns Valgmenighed. Stevns var som ung elev på Vallekilde Højskole, hvor Ernst Trier fik stor betydning for hans udvikling.
De to løver, der dominerer billedet, hviler fødderne på Thors hammer, Mjølner. I hammeren er der indridset to fisk. Over løverne ses ni hjerter og på hver side af dem en lærke.
Umiddelbart tænker man på Grundtvigs sang “Velkommen i den grønne lund” med verset:
“Vi føre løver i vort skjold
af hjerter tæt omsatte,
dem førte vi fra hedenold
og ingen abekatte.”
Ved Det unge Grænseværns stiftelsesfest på Skamlingsbanken i 1934 citerede H.P. Hanssen i sin tale Laurids Skaus ord: “Det er løver, og ikke aber der springer i det danske våben.” Skau, bondesønnen fra Sommersted, var en fremragende repræsentant for den danske folkelige vækkelse blandt bondebefolkningen i Nordslesvig. Han kæmpede for danskhedens og det danske sprogs ret i Slesvig. Skau holdt en berømt tale ved en festlighed 21. februar 1843 på en kro i Sommersted, og han talte på Skamlingsbanken både den 18. maj 1843 og den 4. juli 1844 (hvor Grundtvig også holdt en stor tale). Jeg har ikke fundet den fulde ordlyd af Skaus taler, så jeg ved ikke, om ordene, som H.P. Hanssens citerer, er fra en af disse tre taler. Grundtvigs sang er skrevet til et folkemøde i Suserup Lystskov den 28. maj 1843. Det er mig derfor ikke muligt at afgøre, om der er nogen forbindelse mellem Skaus udtalelse og Grundtvigs sang, og i givet fald, hvilken vej inspirationen er gået. Hvorom alting er, kunstnerne, Frølich og Larsen Stevns, har i det mindste kendt Grundtvigs sang.
Men hvis vi nu begynder fra “bunden”. Thors hammer symboliserer det danske folk. Fiskene må symbolisere kristendommen. Kristendommen har ikke udslettet det danske folk; det ville stride mod den forståelse, som de to kunstnere havde fra Grundtvig. Det danske folk var til, før kristendommen kom hertil, og det består også efter. Kristendommen har aldrig villet udslette nogen folkelighed, mente Grundtvig som bekendt. Kristendommen lever i det danske folk som fisk i vandet.
Løverne fra rigsvåbenet hviler på Thors hammer. Det vil sige, at riget hviler på det danske folk, der ganske vist blev kristnet, men riget hviler på det danske folk, ikke på kristendommen. Det er en vigtig grundtvigsk pointe. Og folk betyder ikke befolkning, der er en rent numerisk størrelse. Folk er et begreb fra “den mosaisk-kristelige anskuelse”, altså et “religiøst” begreb.
De ni hjerter er selvfølgelig dem fra rigsvåbenet. Grundtvig brugte rimet løvemod – hjerteblod.
Så er der lærkerne. Ja, selvfølgelig sangfuglene. “Kun ord, som går i sagn og sang fra mund til mund i folkevang, opholder folkelivet.” (Grundtvigs noksom bekendte sang).
Hvad ligger der mon i den omstændighed, at der kun er to løver, og ikke tre som i det danske rigsvåben? Jo, vi er jo i Slesvig, så det er vel de to slesvigske løver. Kampen gik jo om danskhedens ret i Slesvig. I sin store tale ved folkemødet på Skamlingsbanken den 4. juli 1844 sagde Laurids Skau: “den slesvigske Nationalitet bestaar ikke i noget, som hverken er dansk eller tysk, men den er enten dansk eller tysk, og vor er den danske.” Det var den, han kæmpede for, for den var under voldsomt pres.
Billedets stil? Niels Larsen Stevns rettede sig ikke uden videre efter Lorenz Frølichs tegning, som Stevns ikke var tilfreds med. Under arbejdet, der foregik på havnen i Kolding, besøgte Stevns Øster Starup Kirke nordvest for Kolding, ud mod Egtved. Det er en jysk kvaderstenskirke, der i muren har nogle løver, hugget ud i granit. De blev en stor inspiration for Stevns, der generelt var inspireret af den tidlige middelalderlige kristne kunst. Og for øvrigt af den arkaiske græske kunst, ikke den klassiske, som Thorvaldsen dyrkede. Det enkle, oprindelige var det, Stevns var inspireret af og stræbte efter. Han rettede løverne til efter dette ideal, så godt det lod sig gøre.
Man kunne tilføje, at det er ganske interessant, at Grundtvig overhovedet ikke brød sig om billedkunst, men ikke desto mindre er mange billedkunstnere blevet inspireret af ham. Det har Niels Thomsen en artikel om i bogen “I al sin glans. Grundtvig og grundtvigsk”. Men nu må opslaget vist ikke blive længere!
P.S. Jeg har engang stået på denne talerstol og læst op for en lille forsamling af den tale, Grundtvig holdt på stedet 4. juli 1844. Skørt, men sandt!
Villy Klit-Johansen 1. juli 2023