Lys – hvilket lys?
Åbenhed – for hvad?
“Giv os lyset tilbag’ (sic!)” af Per Krøis Kjærgaard kommer med i den næste udgave af Højskolesangbogen, der er lige på trapperne. Sangen er meget populær på efterskolerne. Ikke mindst i kraft af en ørehænger af en melodi, vil jeg tro. Men også teksten appellerer til de unge. Der er mange velklingende ord og sætninger, der er egnet til at vække positive følelser. Det er ord som glæde, lykke, lys og fællesskab. Og en sætning som “Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!”
Lad det være sagt med det samme, at jeg mindst af alt ønsker at tage glæden ved sangen fra nogen. Det er ikke min hensigt. Jeg kan faktisk godt forstå, at mange gerne vil synge den.
Jeg vil blot dele nogle få iagttagelser med læseren. Jeg ser, at der med hensyn til den poetiske billedverden er en klar lighed med Grundtvigs klassiker “Der skinner en sol i lys og løn”, og der er vigtige centrale begreber, der er fælles. Tillige peger jeg på forskellen i udnyttelsen af billederne og begreberne. Der er nemlig forskel på, hvad de bruges til.
Ligheden mellem sangenes tematik er tydelig. Det viser allerede en opregning af følgende ord i de to sange:
“Giv os lyset tilbage”: Dørene åbne, hjertet er åbent, lys, solsiden, lyst, Helios.
“Der skinner en sol”: Sol, lys, lys, luk da op, luk op, luk op.
“Giv os lyset tilbage” har det til fælles med Grundtvigs sang, at den er en skolesang. Den ene er for unge, den anden for børn.
Der kunne anføres flere grunde til, at en sammenligning er et lidt hasarderet foretagende. Men jeg vover at gøre det alligevel! Af én grund: Jeg tror, denne øvelse siger noget om tiden.
Begge sange kredser om begrebet åbenhed. Men der en afgørende forskel på, hvad der ønskes åbnet for. Det, der optager forfatteren af den nye sang, er, at vi får skabt et land, der er præget af mangfoldighed og åbenhed og tolerance overfor for de fremmede, der kommer til Danmark. Det mener han, der er for lidt af. Derfor er sangen præget af en vis moralisme.
“Kloden har mange forskellige slags”. Det er sikkert en overraskende oplysning for mange!
“Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.”
“Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.”
Her er forfatteren i skønneste overensstemmelse med den politiske korrekthed, som den defineres af den venstreorienterede politiske elite i partier, medier, universiteter, skoleverden og store dele af Folkekirken i disse år.
Men hvor kommer alt det positive, der nævnes, fra: glæden, lykken, lyset, fællesskabet? Ja, det synes at komme fra mennesket selv. Derfor de gentagne opfordringer: “lad os bruge ethvert timeslag”, “Gi’ tolerancen et nyt folkeslag!” Det eneste, der for mig at se åbner horisonten ud mod noget, der bliver os givet, er sætningen om at vandre med Helios:
“fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Helios er græsk og betyder solen. Men hvad er solen et billede på? Det siges ikke, så det står hen i det uvisse.
Dermed er vi kommet til den gamle “Der skinner en sol”. I den er der ingen tvivl om, hvad solen er et billede på. Det er Guds ord. Solen skinner “hvor ånd har mund og mæle”; den skinner åbenlyst blandt mennesker, for ordet skal jo tales af nogen og kan høres af andre, og den skinner skjult i hjertet. Guds ord bringer os bud fra Himlen på englevinger små, og ånden gør, at det har en virkning. Ånden er nemlig selve Guds livskraft, der virker gennem ordet. Guds ord nævnes igen i ikke mindre end fire af de følgende seks vers. Den vægt, Grundtvig lægger på Guds ord betyder ikke, at han ville gøre skolen til kirke, det skal lige siges. Han skelnede mellem skole og kirke, ved vi. De har hver sin opgave. Men det er indlysende, at han ikke sætter vandtætte skotter mellem skolen og kirken.
Men altså: åbenheden i Grundtvigs sang er åbenhed overfor Guds ord. Se f. eks. det smukke og meget indholdsrige vers:
Og hvor Guds ord det lukkes ind,
det lejrer sig og sjunger:
Guds fred! bliv lys i sjæl og sind!
bliv sang på folketunger!
Grundtvig nævner et bestemt ord af Vor Herre nemlig ordet “Guds fred”. Det er nok almindelig kendt, at “Guds fred” spillede en stor rolle for Grundtvig. Det kan ganske vist høres som en hilsen slet og ret, men det klinger med, at det i Herrens mund er et ord for den frelse, som Han vandt ved sin død og opstandelse, altså syndernes forladelse og dødens overvindelse. Livets sejr. Ordet “Guds fred” er vel at mærke et ord, der sætter det i kraft, som ordet lyder på.
Bliv lys i sjæl og sind! er også sådan et “skaberord”, der sætter ordets indhold i kraft, ligesom ved skabelsen, da Gud sagde: “Bliv lys!”, og lyset blev til. Når Grundtvig i skolesammenhæng bruger ordet lys, betyder det oplysning, oplysning om livet. Skolen skal ikke blot give kundskaber, den skal være en skole for livet. Hvilket ikke er det samme som at påvirke dem med bestemte meninger og holdninger eller at sigte bevidst på en bestemt følelsesmæssig påvirkning.
Og så hører det endelig også med, at ånden gennem Guds ord skaber “sang på folketunger”. Ordet bliver til sang, det skaber sang, “det lejrer sig og sjunger”. Grundtvig ser ikke mennesket kun som et individ, men som et led i en større helhed, et folk med et modersmål (folketunger). Den åndelige kraft, der udgik fra Grundtvigs virke i det danske folk og den danske kirke, skabte da også en stor rigdom af folkelig sang. Og da Grundtvig beskedent mener, at det ikke er ham, men Guds ånd og ord, der skaber det alt sammen, er det kun naturligt, at sangen fortsætter med opfordringen:
Så luk da op nu port og dør
for Herrens ord i skare,
så de så tæt som aldrig før
her ind og ud må fare!
Luk op i en lyksalig stund
dig for Guds ord, hvert øre!
Og luk dig op, du folkemund,
med ord, som du kan føre!
Og derfor gælder det om at tale både sandt og jævnt, man kan sige personligt, om “alt det høje”, for børn kan man ikke narre. Klart er barnets øje!
————
Hvorvidt sangene er poetisk forløst afstår jeg fra at vurdere, jeg har blot så nøgternt, som det er mig muligt, i al enkelhed, peget på forskellen i benyttelsen af de fælles poetiske billeder og begreber lys, sol og åbenhed. Billederne betyder noget helt forskelligt i de to sange. Tiden er en anden i dag. Døm selv, om den er bedre! Jeg lægger ikke skjul på, hvilken opfattelse af skolen, jeg selv mener, der er mest virkelighed i, og jeg vil ikke lægge skjul på, hvad jeg mener, vi skylder at give børn og unge del i. Behøver jeg fortælle, at jeg foretrækker den holdning, Grundtvig lægger ord til og sit hjerte i?
————
Villy Klit-Johansen, 5. juli 2020
Link til Giv os lyset tilbage: https://festklaveret.dk/tekst/1272/giv+os+lyset+tilbage.html
Der skinner en sol står i Højskolesangbogen, 18. udg. nr. 90