Regin Prenter: Ordet og troen 2021

Regin Prenter: Ordet og troen, prædikener fra Branderup Kirke
Forlaget Trykværket, 2021
136 sider, 169 kr.
Hæftet og med flapper.
ISBN 978-87-94058-55-1

Kan købes hos boghandlerne og i forlagets netbutik: https://trykvaerket.dk/bog/ordet-og-troen/

Udkom den 16. november 2021

Hvis du påskønner initiativet, så udbred gerne kendskabet til det i dit netværk!

Formålet med udgivelsen er at gøre Regin Prenters væsentlige bog tilgængelig for nye læsere. Den kan ses som en brugsbog med en tæt relation til gudstjenesten. Derfor er den velegnet til at hente inspiration fra til prædikenforberedelsen. Lige så velegnet er den til husandagten, som måske er ved at få en renæssance i disse corona-tider? Og til personlig læsning. Og for den sags skyld til studiegrupper.

Hvis man ikke kender Regin Prenters teologi og gerne vil sætte sig ind i den, er “Ordet og troen” et udmærket sted at begynde. Prædikenerne er nemlig båret af en gennemtænkt teologi, der er meget rig på indhold. Og så er det sådan, at hele den brogede verden er inden for horisonten, når Prenter prædiker. Jeg vil ikke røbe detaljer.

Bogen er den oplagte julegave “Fra mig til mig selv” (både for teologer og lægfolk).

Der er tale om en nænsom revision af bogen fra 1976 (Forlaget Aros) – revideret af fhv. sognepræst Villy Klit-Johansen. For dem, der har udgivelsen fra 1976, er der ingen grund til at købe den nye.

Udgivelsen er muliggjort af støtte fra VELUX FONDEN og fra Konvent for Kirke og Theologi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *