Den dansk-afghanske fodboldspiller Nadia Nadim gav i april i et interview til DR. Den debat om synet på indvandrere, som hun i interviewet efterlyser, blusser nu op i forbindelse med landsholdets succes ved EM.
I interviewet angriber Nadia Nadim danskerne for den hårde tone i indvandringsdebatten. Den er sårende for hende, siger hun. Og ja, hun kan have ret i, at nogle udannede, måske endda dumme, mennesker, især på de sociale medier, bruger grimme ord, der afslører en dårlig holdning til fremmede. Så langt så godt. Dette kan man kun støtte hende i.
Men den dygtige fodboldspiller, der gør det så fremragende på landsholdet, begår et klart frispark, når hun så, lidt truende, siger, at hun på grund af indvandringsdebatten ikke ønsker at blive 100 procent dansk. Debatten afslører nemlig en danskhed, som hun ikke vil være en del af, siger hun. Hun glemmer vist, at der er udannede og dumme mennesker i alle lande. Og hvad har den slags at gøre med at være mere eller mindre dansk?
Det mener Nadim åbenbart, det har. Og som et modstykke hertil giver hun sin egen definition på danskhed. For hende er det ”medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen, der definerer danskhed”. Målt på den definition er Tyskland og Sverige meget bedre, mener hun. Hvis hendes definition skal tages for gode varer, må det betyde, at tyskerne og svenskerne er mere danske. Det er vist et klart selvmål. Yderlige siger Nadim, at hun derfor godt kan forstå, hvis nogle ender med at vælge Danmark fra. Jaså! Hertil må vi ganske enkelt svare: Pas på, at vi ikke tager dig på ordet og anbefaler dig at flytte! Pas på, at du ikke gør dig fortjent til det røde kort!
Slap nu af Nadia! Kan du ikke se, at indvandringsdebatten er en politisk nødvendighed? At nogle ikke er i stand til at formulere sig høfligt og korrekt er nok et vilkår i en tid, hvor de sociale medier fylder så meget. Desværre!
Med hensyn til Nadims definition af danskhed bliver jeg nødt til at sige, at den er meget overfladisk. Der er ganske vist ikke noget at sige til, at hun, ud fra de erfaringer, hun formentlig har haft indtil nu i sit unge liv, ikke tænker dybere. Måske har hun kun stiftet bekendtskab med de holdninger, der præger Enhedslisten og Det radikale Venstre og bliver søgt fremmet i de gængse medier, der netop ligger på denne linje.
I disse dominerende kredse definerer man danskhed ved nogle ”værdier”, ofte netop medmenneskeligheden, solidariteten og tolerancen, der opfattes som markører. Disse ”værdier” udmærker de gode mennesker i modsætning til de onde, der befinder sig på et lavere moralsk stade og derfor kun fortjener at være genstand for foragt og had. Slap dog af! Den tankegang er jo ødelæggende for fællesskabet. Man bliver ikke mere dansk af at moralisere over andre og betragte dem som laverestående væsener. Udannede og dumme mennesker findes i lige så høj grad blandt dem, der støtter Nadia Nadims synspunkter. Det kan man let konstatere ved at læse f.eks. Facebook.
Man må alvorligt opfordre Nadia Nadim og hendes meningsfæller på venstrefløjen, den liberalistiske og den socialistiske, til at overveje et dybere syn på danskhed – og på folkelighed i det hele taget. For folkelighed er ikke noget specielt dansk. Tænk alvorligt over, om danskhed kunne være dette: af hjertet at slutte sig til det danske folk med dets historie og sprog og dets kultur, så langt, som den enkelte nu kan være med. Danskhed er noget, der er fælles for alle, der vil være med. Og se, det er en ganske anden sag.
Derfor bør du, Nadia Nadim, spørge dig selv, om det er det, du vil. Ønsker du af hjertet at slutte dig til det danske folk med dets sprog og historie og dets nedarvede kultur, der i øvrigt stadig udvikles? Det er ikke gjort med, at du har et dansk pas. Og det er ikke gjort med moralske tirader, selv om de kan have en vis berettigelse. Ønsker du at slutte dig til det danske folk og være fuldtud loyal mod dets samfund og love? Vil du sætte alt ind for det danske folks fremtid? Det bør du, som alle vi andre, spørge dig selv om.
Et godt råd: Begynd at tænke lidt dybere over livet, dit eget og folkets liv! Det er langt mere frugtbart. Og især: Lev med i folkets liv! Det er afgørende vigtigt, hvis du ønsker, at Danmark skal bestå. Ønsker du det?
Og til sidst: Du besværer dig over, at nogle ikke betragter dig som 100 procent dansk, fordi du har afghanske rødder. Men det er ikke andet end, hvad du selv giver udtryk for, når du siger, at du er både dansk og afghansk. Du er dansk med afghanske rødder. Jamen, det er fint. Det er helt som det skal være. Man kan jo ikke skifte folkelighed, som man skifter skjorte. Så på det punkt kan der ikke være noget problem. Ingen skal komme og forlange af dig, at du skal blive 100 procent dansk, og du skal ikke kræve det af dig selv. Slap bare af og vær dig selv!
Og nu om lidt, i skrivende stund faktisk om en halv times tid, går det løs i finalekampen om EM-guldet. Her må du gerne gå til den. Ikke noget med at slappe af. Det ville også ligne dig dårligt. Vi ser gerne, at du scorer. Helst hattrick! Vi er faktisk allerede stolte af dig.
Villy Klit-Johansen, 6. august 2017