især teologerne og de teologisk interesserede
Det bliver nok mit sidste offentlige indlæg i den standende dåbsdebat.
Jeg begynder med et langt citat af N.F.S. Grundtvig. Jeg læste det for mange år siden, men det har åbenbart lagret sig et sted dybt inde i mit hoved, for synspunktet var i virkeligheden det, jeg gav udtryk for i min kronik i Kristeligt Dagblad forrige mandag.
Nu citatet. I artiklen Om folkeligheden og dr. Rudelbach (Udv. skr. 9, s. 92) taler Grundtvig om det mægtige fremskridt, der skete i og med, at reformatorerne skelnede skarpt mellem Herrens egne indstiftelser (dåben og nadveren) og alle de andre kirkeskikke, og at de indførte folkenes modersmål i kirken.
Og så fortsætter han: “Begge Dele matte nemlig skee, førend man, aandelig og kristelig talt, kunne gaa videre, thi derved kom det først atter for Lyset, hvor det levende Guds Ord og den levende Menneske-Natur var at søge, men vi kan ikke sige, at det sekstende Aarhundredes Reformatorer fandt dem deri [nemlig i Herrens egne indstiftelser, min parentes]; thi selv Morten Luther, som dog følde dybt, de maatte være der, saa dog kun glimt deraf og turde i denne Henseende ikke troe sine egne Øjne. Naar man saaledes bestandig talde om “Ordet og Sakramenterne”, som om der var noget kristeligt Sacrament uden Ord, da giendrev vel Morten Luther den Bagvendte Talemaade ved det udtrykkelige Vidnesbyrd, at uden Guds Ord blev Vandet Vand og var ingen Daab [Den lille Katekismus, min parentes], og at uden Ordet “det er mit Legeme” og “gives for eder” var Nadveren intet guddommeligt Naademiddel; men han brugde dog selv den bagvendte Talemaade “Ordet og Sacramenterne”, og havde meget forvirrede Tanker om Forskiellen mellem Guds levende Ord, den Hellige Skrift og de skriftkloges Prædiken, og den Forskiel maa dog nødvendig klare sig, før vi kan finde det levende Guds Ord, der ene er mægtigt til at borttage vore Synder og skienke os det evige Liv.”
Grundtvig er her i dyb samklang med intentionen i den lutherske reformation. Og han har fuld dækning i skriften (Ef. 5,26, 1. Pet. 3,21 og mange andre steder). Det har de kredse i Folkekirken, som meget ofte taler om, at dåben frelser, forvandler m.m, derimod ikke. Hvis man ikke har dåbens ord med, udtrykker man et syn, der ligger meget tæt på det romersk-katolske: at dåben virker i og med, at den udføres. Det er et syn, der har meget stor udbredelse.
Grundtvigs kritik af Luther kommer vi simpelthen ikke uden om, hvis vi stadig holder af Kristi menighed og har det levende Guds ord som vor eneste salighed.
Jeg har brugt en meget stor del af mit liv til at tale og skrive om dette, men nu er det slut, for jeg interesserer mig også for andre emner. Men jeg undrer mig over, at Grundtvigs erkendelser har så lidt gennemslagskraft i Folkekirken, hvor så mange præster kalder sig grundtvigske.
Altså slut herfra.