Dette er skrevet langfredag. Den dag skete dét, som vi bekender i dåbspagten: ”… pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet”.
Det var ikke den romerske guvernør, Pontius Pilatus, der ville have Jesus dømt til døden. Det var religionen, repræsenteret ved de øverste i det religiøse hierarki. Pilatus kunne ikke med sin bedste vilje finde noget hos Jesus, som han fortjente dødsstraf for. Men religionens repræsentanter sagde til Pilatus: ”Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn.” (Johannesevangeliet 19, v. 7). Pøbelen støttede dem, og Pilatus bøjede sig for presset, fordi det var politisk opportunt.
Jesus havde gjort sig skyldig i blasfemi ved at svare ja til, at han var Guds Søn. Se, dér ender religionen. Den dømmer Guds Søn, der er kommet til os for at frelse verden. Den spigrer Guds kærlighed fast til korset. Det er det korte af det lange, når vi taler om religion. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi frikender os selv for medskyld i dommen over Jesus.
Er kristendom religion? Nej, på korset i Jerusalem den fredag gjorde Gud ende på menneskers religion. Men den findes selvfølgelig endnu en tid. Hvor længe bestemmer Gud.
Folkekirkelige ledere og religionseksperter mener, der skal føres dialog med islam, der bekender, at Gud ikke har nogen søn. Læs Sura 2 i Koranen! Og islam skal inviteres indenfor i kirken. ”Vi tror jo på den samme Gud”.
Det er religionens genkomst. I lange tider har vores land været stort set religionsfrit område, bortset fra de tendenser, der har været, til at gøre kristendom til religion. Men nu kommer religionen gradvis til at fylde mere og mere.
Alle, der er døbt til at tilhøre Jesus Kristus, er sammen med ham dømt til døden af religionen, fordi vi bekender ham som Guds Søn. Men vi er frie. Også om vi virkelig skal dø på en måde, der ligner hans, er vi frie.
”Der et voldspotentiale i alle religioner”, sagde Københavns biskop til TV2 den 12/4. Det skal nok passe, men Jesus stiftede ikke en religion. Langfredag løb religionen linen ud, og nu er vi frie.
Det er det, der sætter den afgørende skillelinje i dag. I landet, i kirken og i hvert enkelt menneske. Der er tale om et valg: Religionen eller Jesus Kristus, Gud enbårne Søn, … korsfæstet, død og begravet.
Villy Klit-Johansen, 15/5 2017