Fred være med dig som dåbsord

Mange gode og uden tvivl velmenende præster og teologer, vel især i og omkring Tidehverv og Indre Mission, holder i den løbende debat om dåbsritualet energisk på, at der ikke må ske ændringer i ritualet. Må det være tilladt ganske stilfærdigt at minde disse præster og teologer om, at de med deres kamp mod ændringer kommer til at forsvare de ændringer, som gradvis er indført, og ikke mindst de drastiske ændringer, der blev indført med ritualet af 1912. Ændringer, som vi stadig lever med.

Her skal blot nævnes flytningen af fredshilsenen “Fred være med dig”. Indtil 1912 stod fredshilsenen som et af de centrale led. Rækkefølgen var:

Dåbspagten,
vanddåben med døbeordene (Jeg døber dig osv.),
bekræftelsen og forbønnen (Den almægtige Gud osv.),
fredshilsenen (med håndspålæggelse!), der altså var et centralt led i dåben.

I 1912 blev fredshilsenen sammen med Fadervor forvist fra dåbens kerne af Herrens levende ord til en plads efter dåben. Sådan noget har altid konsekvenser, for rækkefølgen af leddene har betydning. Leddene får deres betydning fra de omgivende led. Derom en anden gang.

For fredshilsenens vedkommende har konsekvensen været, at den har mistet sin vægt i sammenhængen, så den nu ofte simpelthen udelades. Det oplever vi jævnligt, f.eks. var det tilfældet ved en gudstjeneste med dåb i Roskilde Domkirke, som vi deltog i tidligere i år.

Grundtvig betragtede fredshilsenen som hørende med til dåbens væsen. Det argumenterer han for i “Daaben efter Christi Indstiftelse” (Udvalgte Skrifter bd. 8 s. 424). Fredshilsenens store betydning fremgår af, at den var den velsignelse, som den opstandne Herre hilste disciplene med, da han kom til dem påskesøndag om aftenen, da de var samlet og af frygt sad bag låste døre. Indtil reformationen var “Fred være med dig” den eneste velsignelse, der lød i gudstjenesten. Den er for kristne simpelthen Herrens velsignelse.

Her et par citater af Grundtvig:

“At nu dette “Fred være med dig” er et Ord af Herrens egen Mund, fristes Ingen til at betvivle, da det, efter Apostelen Johannes Vidnesbyrd, var den Velsignelse, hvormed Han efter Opstandelsen indtraadte blandt sine Apostler, men et andet og vigtigt Spørgsmaal er det vist nok, om Han ved Daabens Indstiftelse forordnede, at det i hans Navn skulle siges til alle de døbte.” Det var Grundtvig næppe i tvivl om. Og i hvert fald:

“At det nu ogsaa er af den høieste Vigtighed, at dette Ord, som giver den Troende “Herrens Fred”, lyder ved Daaben, det føle vi, naar vi i dette Ord af Herrens egen Mund tilegne os “den evige Velsignelse …” (Min fremhævelse).

Det afgørende er, at fred ikke er et fromt ønske, som præsten udtaler ved den højtidelige handling, nej, det er det Kristi levende ord, der rummer, nej giver, alt det, som han, Guds Søn er kommet med til os: Syndernes forladelse og adgangen til sammen med Ham at gå ind i Guds rige. Fredshilsenen giver det, som ordet lyder på. Den velsignelse har ingen lov til at udelade ved dåben.

Dertil kommer, at mange af Grundtvigs salmer med denne ændring, som de “konservative” forsvarer, bliver uforståelige, for det er velkendt, at en lang række af den gamles salmer knytter direkte til ved dåbsritualet. Nogle få eksempler:

“Hvad sagde vor Herre
til dig i din dåb?
Var ikke det ordet, som passer kun sig
på dem, der indtræder i Guds Himmerig?
Var ikke det ordet “Fred være med dig”?
(Slbg 44, 2)

Fred er kirkens velkomstord
og farvel på denne jord;
i vor dåb det til os lød,
skal genlyde i vor død:
(Slbg. 426, 2)

Det fredens ord ved dåbens bad
den bange sjæl gør barneglad,
(Slbg. 676, 4)

Gudskelov for dåbens pagt,
ens med alle døbte!
Herrens ord i mund os lagt,
det er intet løfte,
det er sandhed, liv og ånd,
det er enighedens bånd
mellem jord og himmel!

Aksler vi Guds milde åg,
skænker han os freden,
skriver ind i livets bog
os til saligheden,
(Sangværk femte bind nr. 274, 1-2)

“Guds milde åg”, som vi kan tage på os, er dåbspagten. Når vi svarer ja til dåbspagtens ord, skænker han os straks freden.

Grundtvig mente, at vi ikke kan være omhyggelige nok med ordene ved dåben. Det kunne vi godt lære af i dag.

Villy Klit-Johansen, 3. oktober 2024

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *