Troens ord I

Fem nedslag i Grundtvigs Sangværk af Paulus’ udtryk “troens ord”

Det sidste af de fem nedslag er til forståelse af Grundtvigs “dåbspagtsteologi” nok det mest interessante.

10. søndag e. trin. er epistelen hentet fra Romerbrevet kap. 10, hvor Paulus i et afsnit modstiller den retfærdighed, der kommer af loven med den retfærdighed, som kommer af tro. Om den retfærdighed siger Paulus i 10, 8: “Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker.” (Rom. 10,8).

Troens ord fik som bekendt stor betydning for Grundtvig i forbindelse med “den mageløse opdagelse 1824-1825. Troens ord forstår han selvfølgelig som den apostolske trosbekendelse (ved dåben). Ikke overraskende dukker udtrykket “troens ord” op i flere af hans salmer.

1837 udgav han sin gendigtning af det gamle latinske vers “Veni Sancte Spiritus”. (Sangværk I, nr. 112, Den danske Salmebog 304):

Gud Helligånd, opfyld med lyst
din troende forsamlings bryst!
Med Himlens ild du os antænde
af Kristi kærlighed at brænde!
For hjerterne dig åbenbar!
Oplys dem med din lampe klar,
så alle tunger trindt på jord
som én bekender troens ord
og sjunger som i englekor:
Halleluja, halleluja!

—————-

1851 og 1856 skrev han den kendte “Op dog, Sion! ser du ej”, Sangværk II, nr. 131, DDS 380. I denne originale salme kommer vi tættere på den kirkelige anskuelse. Strofe 4:

Troens ord er Herrens røst, altså det levende ord af Herrens egen mund.

———————-

Endnu tydeligere udtrykkes den mageløse opdagelse i salmen “Vor frelser, du, som døde, Sangværk V, nr. 285 fra 1853-1855 og 1864, DDS 206. Om “livets vej” hedder det i strofe 2:

Den vej, Kristus viste, er for os vandringen i dåbspagten fra dåben (badet uden mage) til Himmeriges bord. Nadveren fejres både på jorden og i Himlen. På vejen vil Herrens Ånd ledsage os med troens ord.

————————–

I Sangværk V nr. 77 har vi den elskede salme Guds fred er mer end englevagt fra 1855-56, DDS 676. Troens ord nævnes i stroferne 5 og 7. Hovedordet i salmen er Guds fred, som Guds Søn kom med. Der hentydes til den opstandnes hilsen til apostlene: “Fred være med jer”, den hilsen, der også er hans velsignelse i dåben. Da han kom med freden , var det kun tro, han spurgte om. Igen en allusion til dåbens spørgsmål: Tror du? Kun for troen er freden opnåelig.

Du ved det godt, Guds menighed!
det ene tjener til din fred,
at i dit hjerte og din mund
er troens ord i allen stund.

Thi da Guds Søn med freden kom,
det var kun tro, han spurgte om;
for den, og ej for verden al,
Guds nåde og Guds fred er fal!

Guds fred! er overalt på jord
vor Herres svar på troens ord,
så har vi tro, da skal med fred
vi indgå til Guds herlighed.

———————————–

Endelig vil jeg fremhæve salmen “Sejervindersken på jorden” fra 1862, Sangværk V nr. 167, DDS 545. De fire første linjer i 3. (sidste) strofe er ændret i 1882, altså efter Grundtvigs død; han døde i 1872. De rummede oprindelig en hentydning til Johannes Larsen, søn af Peder Larsen Dons og var derfor ikke egnet til menighedens salmesang. Men ellers møder vi i denne salme den mageløse opdagelse klart udtrykt. Vor tro er “troen på livsordet / ved vor dåb og nadverbordet”. Livsordet bestemmes nærmere som: “troens ord og Herrens bøn”. Både troens ord og Herrens bøn, Fadervor forstås begge som Herrens levende ord i dåben. Med dette mægtige ord gør Herren dåben til “livets væld”:

Sejervindersken på jorden
over verden er vor tro,
den kan dæmpe Lovens torden,
midt i striden skabe ro,
overvinde synd og død,
gøre natten morgenrød;
det er troen på livsordet
ved vor dåb og nadverbordet.

Derfor skal på jord højloves
troens ord og Herrens bøn,
derpå liv og død tør voves
i livsordet med Guds Søn;
Gud med os, Immanuel,
gør sin dåb til livets væld,
gør vor død til livets sejer,
gør vort håb til Himlens ejer.

Om end sorg med glæde blandes,
dog i al Guds menighed
det skal ses, og det skal sandes,
synges ud med kærlighed:
Ånd og liv er troens ord,
skaber Himmerig på jord,
skænker alle dem, som græde,
Jesu Kristi fred og glæde.

Dette opslag er ikke et indlæg i nogen debat, men jeg kan ikke tilbageholde den bemærkning, at 2. strofe er en understregning af påstanden om, at flytningen af Fadervor i dåbsritualet 1912 med rette kan betegnes som en brøler.

Villy Klit-Johansen 28. august 2022