Begrebet dåbspagten havde som bekendt stor betydning for Grundtvig. Man kan uden overdrivelse sige, at dåbspagten er selve hjertet i Grundtvigs teologi. Men hvor stammer begrebet fra?
Det er en lang historie. Her skal der kun peges på en enkelt kilde til det ord og begreb, der har fået så en rig udfoldelse i den danske salmeskat, især gennem Grundtvigs virke.
Man kan som bekendt ikke slå op i Ny Testamente og finde et dåbsritual. Men der er steder i Det Nye Testamente, hvor det i teksten skinner igennem, at det forudsættes kendt, hvorledes dåben foregår.
Et af de steder er Peters Første Brev kap. 3, v. 21, hvor der står “… den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.”
I 1. Petersbrev forstås dåben som en pagt. I det mindste hvis vi læser i den autoriserede danske oversættelse. Men der findes jo andre oversættelser af Bibelen. Jeg sidder for eksempel med en udgave af “Authorisized King James Version” fra “The World Publishing Company, Cleveland and New York. Årstal kan jeg ikke finde, men jeg ved, at den senest er fra 1961. I den er ordet oversat ved “svar” (the answer of a good conscience toward God).
Min tyske Bibel er en “Lutherbibel” fra Det tyske Bibelselskab 1988. Tyskerne bruger begrebet “bøn” og oversætter: “sondern wir bitten Gott um ein gutes Gewissen”, vi beder Gud om en god samvittighed. Kan ordet virkelig både oversættes “svar” og “bøn”?
Svenskerne har også en anden oversættelsestradition end den danske. Min svenske Bibel er i en oversættelse “gillad och stadfäst av KONUNGEN år 1917. Heri er sætningen oversat: “utan betyder, att man anroper Gud om ett gott samvete.”
Yderligere undersøgelse af forskellige oversættelsestraditioner har jeg ikke foretaget. Men det er tilstrækkeligt til at fastslå, at selv tyskerne og svenskerne afviger fra Luthers oversættelse. Det er da bemærkelsesværdigt, at de har forladt den lutherske tradition på dette punkt.
Hvordan oversatte Luther da stedet? I min facsimileudgave af Luthers Bibel, trykt i Witenberg 1534, kan jeg se, at Luther oversatte stedet: “sondern der bund eines guten gewissens mit Gott.” (Ja, navneordene er med lille begyndelsesbogstav). Luther skrev altså Bund (=pagt).
Hvem har så ret, Luther eller forskellige nyere oversættere? Jeg er ikke i tvivl om, at Luther har ret. Det græske ord, der er oversat ved “pagt”, er et ord fra juraens område. Det betyder en kontrakt eller juridisk gyldig aftale, oprettet ved spørgsmål til personen og personens bekræftende svar.
Apostelen sad efter alt at dømme i Rom og skulle gøre folk med græsk-romersk sprog og kultur begribeligt, hvad dåben er og betyder. Og da benytter han ikke det bibelske begreb pagt (græsk: diathækæ, hebraisk: berith), men han tyer til ord, som modtagerne kender og forstår.
Da romerne tænkte juridisk, brugte Peter et ord fra det juridiske sprog. Det græske ord, som Peter bruger, er eperåtema, der svarer til det latinske interrogatio (således i den latinske Vulgata-oversættelse). Da Peters brev som nævnt formentlig er skrevet i Rom, slår jeg op i gode, gamle Jensen og Goldschmidt: Latinsk-dansk ordbog. De gode latinere, Jensen og Goldschmidt, der har fulgt mig siden 1. g, oplyser – med gotisk skrift – om interrogatio: “i det juridiske sprog om en gennem spørgsmål opnået forpligtelse, heraf = en kontrakt. Verbet interrogo betyder jo “adspørger”.
Med andre ord: Jeg er ikke i tvivl om, at Luther har oversat korrekt, og at den danske oversættelsestradition har gjort ret i at følge Luther, så at vi i dag i DO kan læse: “den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.” Hvorfor dog oversætte med “svar” eller “bøn”, når Luthers oversættelse er så vel begrundet?
Peter-stedet er en af kilderne til Grundtvigs dåbspagtsteologi. Selve ordet pagt er bevidnet her, men tanken findes flere steder. Og først og fremmest læste Grundtvig Ny Testamente i sammenhæng. At kirkefaderen Irenæus også spillede også en stor rolle for Grundtvig i den sammenhæng, er velkendt.
Tilsammen betyder det, at dåbspagten i form af spørgsmål og svar (forsager du?, tror du? … og dåbskandidatens JA-svar) for Grundtvig var en nødvendig del af selve dåben. Uden dåbspagten kunne han ikke kalde dåben genfødelsens bad eller den dåb, der frelser.
Villy Klit-Johansen 2. marts 2021