Af Villy Klit-Johansen
Det ærgrer mig ærlig talt, når Grundtvig jævnt hen bliver udskreget som nationalist. Derfor det følgende.
Nation
Ordet nation kommer af det latinske natio, der betyder fødsel. En nation er summen af individer, der bor indenfor de grænser, som en given stat kontrollerer. Nationen er et lands befolkning. Befolkning forstået som dem, der enten pr. fødsel har statsborgerskab eller fremmede, der ved naturalisation har fået del i de rettigheder (qua tildeling af statsborgerskab, også kaldet indfødsret), som den indfødte befolkning har. Nation er altså et neutralt, værdifrit, beskrivende ord. Det samme gælder adjektivet national og substantivet nationalstat.
Nationalisme
Ordet nationalisme er derimod ikke værdifrit. Det betyder ”overdreven nationalfølelse forbundet med had til eller undervurdering af andre nationer” (Gyldendals røde fremmedordbog 1984).
Overdreven nationalfølelse kan give sig udslag i, at staten ikke anerkender folkelige mindretal. Det er f. eks. tilfældet i Frankrig og Tyrkiet. Disse to lande er typiske eksempler på nationalisme. I Tyrkiet er alle indbyggere ifølge den rådende statstænkning tyrkere, enten de er det eller ej, og enten de vil det eller ej. Ligeså i Frankrig. Den franske forfatning anerkender ikke folkelige mindretal. I republikken er alle franske, også selv om de ikke bryder sig om at være det.
Overdreven nationalfølelse kan også ytre sig i en følelse af bedreværd i forhold til nabolandenes befolkning og deraf følgende ekspansionstrang eller blot trang til at pådutte nabolandene en bestemt politisk adfærd. Eksempler på dette er ikke svære at finde.
Nationalisme kan udspringe af to tilsyneladende modsatte syn. Enten en universalistisk opfattelse, som benægter eller ser bort fra de forskelle på mennesker, der følger af forskelligt sprog, historie, religion og kultur. Det kan kaldes en falsk universalisme. Den falske universalisme er typisk for den franske oplysningstradition og for romersk-katolsk og pietistisk kristendom. Den er også i høj grad kendetegnende for marxismen sådan som den blev udfoldet i Sovjetunionen og andre kommunistiske lande.
Eller nationalismen kan udspringe af ren racisme, som det er tilfældet i nazismen, der har en racistisk forståelse af begrebet folk. Nazityskland var udpræget nationalistisk.
Nationalstat
Ved nationalstat forstår vi mest rimeligt en stat med en forholdsvis homogen befolkning, etnisk set. Således giver det god mening at skelne mellem en nationalistisk stat og en nationalstat. Nationalstaten har været en succes uden lige. Reelt demokrati er et barn af nationalstaten. Nationalstater er i almindelighed også fredelige.
Grundtvig
Var Grundtvig nationalist? Han beskyldes ofte for nationalisme. Det var hans fædrelandskærlighed, der løb af med ham, mener man. Hans følelser løb af med ham, han var jo et barn af romantikken. Dertil må dog bemærkes, at fædrelandskærlighed for Grundtvig ikke primært var en følelse. Det, der bandt folket sammen var en ÅNDELIG kraft, der kaldte vilje og dåd frem. Følelsen var naturligvis ikke koblet af, så lidt som den klare tanke, men kærligheden til ”eget folk og fædres land” kan på ingen måde nedskrives til en ”følelse”. Grundtvig vendte sig på alle afgørende punkter imod romantikken.
Grundtvig kan ikke med nogen ret beskyldes for at have været nationalist. Det viser sig i praksis ved, at han afgjort vendte sig imod alle forsøg på at fordanske det tyske mindretal i Sønderjylland ved at tvinge mindretallet til at bruge det danske sprog i kirke og skole. Han gik entydigt ind for mindretallets ret. Han var endda på et tidligt tidspunkt fortaler for, at Sønderjylland med fordel kunne deles efter den folkelige grænse, d. v. s. en grænse omtrent efter den linje, der blev lagt fast ved afstemningen i 1920.
Han mente heller ikke, at det danske er bedre end det tyske. Ej heller var ekspansionisme hans kop te. Han gik ind for, at Danmark skulle opgive overhøjheden over det tyske Holsten, jo før jo bedre.
I dagens ideologisk forpestede atmosfære er det vigtigt at få begreberne på plads.