Dåbsritualet – frem til noget oprindeligere

Man kan diskutere, om tiden overhovedet er til ændringer i dåbsritualet. Men nu er der som bekendt nedsat en dåbskommission, og skulle den føre til ændringer i ritualet, er det ønskeligt, at det går i retning af nedenstående. Det er et forsøg på at nå frem til noget oprindeligere.

Der er altså – naturligvis – intet nyt i dette ritual. Det er en forsigtig revision af det bestående ritual fra 1992 med lån fra Dåbsritual II i Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kom- mission, Betænkning nr. 973, København 1983. 

Fadervor og fredlysningen, der blev stærkt marginaliseret ved ritualændringen i 1912, er ført tilbage på den plads, de havde i Luthers 1526-ritual. Fadervor genvinder på den oprindelige plads sin betydning af tilsigelse og overdragelse, og fredlysningen risikerer ikke længere at blive glemt, som det ellers er tilfældet i flere forslag til revideret ritual og ved dåb i mange kirker. Som en sidegevinst slipper vi af med den lidt mærkelige sætning: “Så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse …” Dåben er dog langt mere end en velsignelse, den er ikke mindst en åndelig genfødelse ved optagelsen i dåbspagten.

Hvad ritualets bibeltekster angår, har de skiftet noget gennem tiderne. Optagelsen af teksten om Jesu dåb ved Johannes Døber (Mark. 1,9-11) begrundes med, at dette nok er det nærmeste, vi i Ny Testamente kommer en beretning om den kristne dåbs tilblivelse. Dermed menes ikke, at teksten fra Matt. 3 er dåbens indstiftelsesord på linje med nadverens indstiftelsesord. Nej, meningen med at optage denne tekst er, at den på enestående vis knytter dåben sammen med Jesus og hans frelsergerning. Den, der døbes, får del i Jesu død og opstandelse. Se hertil Regin Prenter: Skabelse og Genløsning, G.E.C. Gads Forlag 1967 s. 505 fn.-507!

Det er heller ikke uden betydning, at Luther bruger beretningen i “syndflodsbønnen” 1526.

“Missionsbefalingen”, der først kom ind i ritualbogen med Balles døbeformular 1783, er ikke kasseret. Der er jo taget vare på denne tekst i døbeordene: “Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” og i faddertiltalen, hvor vi bliver mindet om dåbens nødvendige sammenhæng med det at “lære dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.”

Spørgsmålet, der lyder efter tilspørgslen med forsagelsen og trosbekendelsen foreslås tilbageført til formuleringen i Luthers ritual af 1526. I Luthers ritual lyder spørgsmålet: “Vil du døbes?” Den nuværende formulering af spørgsmålet stammer fra Alterbogen 1580, hvor det hedder: “Vilt du paa denne Tro være døbt?” Det var den begyndende strenge lutherske ortodoksi, der slog igennem i denne udvidelse af spørgsmålet. Tilføjelsen “på denne tro” skulle tjene til at sikre rettroenheden.

Men de ord, der siges ved dåben, skal ikke sikre rettroenheden, de skal tjene til, at dåbspagten forstås som livets ord til de små (uanset alder), der trænger til det. Ved døbefonten lyder der ikke døde læresætninger, her lyder det levende ord af Herrens mund.

Dåbspagtens ord er Herrens mægtige ord, der ved Helligånden i dåben skænker et menneske troen og genføder det til det evige liv. Dette er kirkens sag. Kirkens sag er livet, læren hører hjemme i “skolen”, det vil sige i teologien og i kirkens undervisning.

Ved udeladelse af ordene “i denne tro” bliver tilspørgslen med forsagelsens og troens ord sværere at misforstå som en overhøring i den rette lære.

Dåbspagten kan ganske vist med rette betragtes som grundlag for den kristne lære. Men det skal forstås rigtigt. Det er netop som dåbspagtens ord, altså som livets ord, at trosbekendelsen er læregrundlag. Dermed er det sagt, at læren skal fyldes med troens liv, og omvendt skal læren tjene livet. Denne “levende vekselvirkning” sikres bedst ved at undgå den sammenblanding af kirken og “skolen”, som tilføjelsen “i denne tro” i ritualet er udtryk for.

Lisbjerg den 23. maj 2022 og 16. marts 2024
Villy Klit-Johansen

——————————————————-

DÅB I KIRKEN

Dåbssalme

Lovprisning og bøn

Præsten siger:

Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Lad os bede:

(Stedord indsættes alt efter dåbskandidatens/-kandidaternes køn og antal: han/ham/hans, hun/hende/hendes, de/dem osv.).

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for (___), der i dag kommer til den hellige dåb. Tag imod (___) som dit barn!

Jesus, vor frelser, du har selv sagt: “Bed, så skal I få, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer.” Giv nu din evige velsignelse med syndernes forladelse og det evige liv til (___), der beder, og luk døren til dit evige rige op for (___), der banker på!

Kære Gud, lad ved din Helligånd livets ord lykkes, så (___) i troen bliver forenet med dig i dåbens pagt, og giv (___) at leve alle (___) dage i din menighed i troskab mod dit ord og i forventning til dit kommende rige! Amen.

Skriftlæsning

Præsten fortsætter, og menigheden rejser sig.

Evangelisten Markus skriver:

I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.  Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due;  og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Således står der skrevet hos apostelen Peter:

I [Noas ark] blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, der nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu opstandelse.

Evangelisten Markus skriver:

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Barnet – dersom der er flere børn, hvert barn for sig – bæres hen til døbefonten.

Ved dåb af voksne træder den, der skal døbes, selv hen til døbefonten.

Fadervor

Præsten lægger sin hånd på dåbskandidatens hoved og siger:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.*)

**) Se slutnote! 

*) I stedet kan anvendes:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Korstegnelse

Præsten tegner derefter med hånden kors for ansigtet og brystet af den, der skal døbes, og siger:

Modtag det hellige kors´ tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

Dåbspagten

Hvad er barnets navn? – N.N

 (Ved dåb af voksne udelades dette spørgsmål normalt.)

N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? – Ja!

Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? – Ja!

Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? – Ja!

Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? – Ja!

NN Vil du døbes? – Ja!

Præsten øser tre gange vand på dåbskandidatens hoved:

N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger:

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,

som nu har genfødt dig ved vand og Helligåndens og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv!

Han bevare din udgang og indgang fra nu af og til evig tid! Amen

Fred være med dig! (Stadig under håndspålæggelse) 

Dersom flere skal døbes, gentages for hver enkelt afsnittet fra korstegnelse og til og med ”Fred være med dig!”

Faddertiltale

Menigheden sætter sig. Ved dåb af børn, siger præsten til barnets (børnenes) faddere og forældre:

I, som er faddere til dette barn (disse børn), kan nu bevidne, at det (de) er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Vor Herre Jesus Kristus sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Derfor skal I faddere, hvis det sker, at forældrene dør, før barnet kommer til skelsalder, så vidt I har mulighed for det, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne børnelærdom, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham.

Fred være med jer!

Eller

I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er vidner på, at det (de) nu er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Vor Herre Jesus Kristus sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Derfor skal I forældre oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro.

Fred være med jer!

Præsten er frit stillet med hensyn til faddertiltalens ordlyd, men kan benytte én af ovenstående tiltaler, der er vejledende for tiltalens indhold.

Ved dåb af voksne slutter præsten med en kort fri tiltale til dåbsvidnerne.

Dåbssalme

Efter dåben synges en salme. Ved dåb i forbindelse med en højmesse fortsættes herefter som en almindelig højmesse, og salmen kan være en af gudstjenestens almindelige salmer.

(Dåbskollekt)

_______________________

**) Fadervor bør siges ved hver dåb, ikke kun én gang ved en tjeneste med flere dåb. Dåb på samlebånd er en uting. En værdig praksis indebærer, at der kun er én dåb ved hver tjeneste. Massevielser er for længst afskaffet. Nu må turen være kommet til dåben. Er flere anmeldt til dåb, bør der afholdes en dåbsgudstjeneste for hver dåbskandidat. Det kan godt lade sig gøre. Det er et spørgsmål om prioritering. Intet kan være vigtigere for kirken og i et menneskes liv end dåben. Jeg ved ikke, om dette synspunkt er realistisk, men principielt vil det være bedst sådan.

Villy Klit-Johansen 16. marts 2024