Jo, det er Grundtvigs fødselsdag. I år bør vi benytte anledningen til at beskæftige os seriøst med hans tolkning af dåbsritualet. Som landet ligger, fristes man til at spørge, om der er plads til hans syn i dagens folkekirke? Den aktuelle debat kunne tyde på, at det nærmest er trængt ud.
Det a-sakramentale dåbssyn, der er udbredt Folkekirken, har jeg argumenteret imod i flere artikler. Det går selvfølgelig ikke an at nedskrive dåben til noget mindre end et nådemiddel, hvori Gud skænker den evige frelse til troen. Det har jeg taget stilling til, så det lader jeg ligge i denne omgang.
Skriftlæsninger eller Kristus selv – det levende ord
Spørgsmålet til deltagerne i den aktuelle drøftelse er jo: Hvad er det, der gør dåben til et nådemiddel eller et sakramente? Er det teologernes påfund, eller er det Herrens levende ord og troen på det?
Stærke kræfter især omkring en del af Tidehverv og dele af Indre Mission ser bort fra Grundtvigs forsøg på at gøre op med den uheldige udvikling af dåbsritualet efter reformationen under statskirkens lutherske ortodoksi og pietisme.
Grundtvig søgte tilbage til det oprindelige, og det fandt han i høj grad repræsenteret i den lutherske reformations dåbsritual af 1526. Dette ritual, der er udgangspunktet for det danske, står i Luthers “Taufbüchlein”, der er aftrykt i “Die Bekenntnisschriften der evangelisch-lutherische Kirche”. Heri ligger vægten på Guds ord i dåben og troen på Guds ord i dåben, ikke på bibelske læsninger. Det er i skønneste overensstemmelse med ordene i Den lille Katekismus: “Det er ikke vandet, der gør det [nemlig skænker frelsen], men Guds ord, som er med og i vandet, og troen, som stoler på dette Guds ord i vandet”. I Luthers ritual af 1526 er der da heller ikke andre skriftlæsninger end “børneevangeliet” fra Markus 10,13-16.
Der er noget alvorligt på spil her. Enevældens statskirkelige luthersk-ortodokse og pietister ændrede gradvis dåbsritualet, så det afspejlede deres teologi. I denne forbindelse gik deres teologi ud på, at dåbens sakramentale karakter blev sat af visse af dem udvalgte skriftsteder. Grundtvig kaldte dem “de skriftkloge”, fordi de repræsenterede en perverteret udgave af Luthers “skriften alene”. Denne afart af luthersk teologi blev ført til en foreløbig sejr med dåbsritualet af 1912. Det var et overgreb på dåben.
Det er den linje i den lutherske tradition, som dele af Tidehverv og Indre Mission nu forsvarer med næb og klør. Stik imod Luthers og Grundtvigs intention. For Grundtvigs vedkommende kan enhver, der kan læse, overbevise sig om det ved at læse de relevante skrifter af Grundtvig.
For Luther og Grundtvig var Guds ord og troen det afgørende. Og følger man Grundtvig, hører dåbspagtens spørgsmål om forsagelsen og troen og ja-svaret dertil uløseligt med til dåben som et konstituerende led.
Den indledende bøn
Nu er ritualets indledende bøn i kraft af de luthersk-ortodokses indædte kampagne bragt i fokus. Om den indledende bøn gælder det rent principielt, at den, før vi overhovedet tager stilling til indhold og formulering, i og med placeringen som indledning før selve dåben uundgåeligt kommer til at bestemme den lyttende menigheds opfattelse af dåben. Derfor er det meget vigtigt, hvad der står i den.
Læser man de indledende bønner i Luthers ritual (bede-banke-bønnen og syndflodsbønnen), er det klart, at de i ét og alt er underordnet selve dåben, altså ordet, der er forbundet med vandet, og troen på ordet. I disse bønner bliver der bedt om netop det, som det centrale i dåben peger på som dåbens gave.
Således forholder det sig ikke med 1912-bønnen, som stadig står i det gældende ritual. Den har en anden dagsorden, der peger væk fra det centrale og bevæger sig ud ad en tangent. Vi har levet med denne bøn i lange tider og har ikke haft de store problemer med den, fordi det centrale i dåben dog var bevaret, omend i en noget forkommen skikkelse. Men nu ..
Den indflydelsesrige lektor, dr. teol. Nils Arne Pedersen, udtrykker i kronik i Kristeligt Dagblad 11. maj 2025 tilfredshed med, at “det er lykkedes at samle alle kommissionens medlemmer om at anerkende, at når dåbsritualets nuværende indledende takkebøn udtrykker genfødslen i dåben med formuleringen “hvori du gør os til dine børn”, så er det i overensstemmelse med de nytestamentlige, oldkirkelige og lutherske/grundtvigske forståelser af, at dåben giver barnekår hos Gud”. Nils Arne Pedersen fortsætter: “At kommissionen her er nået til enighed, kan dog kun få betydning, hvis den tager konsekvensen, som er, at kun takkebønnens fine formulering skal være det, der samler folkekirken som én kirke”.
Det lyder unægtelig, som om lektoren lægger op til, at 1912-bønnen skal tillægges bekendelseskarakter. Hvis det virkelig er meningen, er der ikke længere tale om et sammenstød mellem teologiske meninger, men om noget potentielt kirkesplittende. Den lærde teolog er åbenbart ikke i stand til at forstå Grundtvigs kritik af den lutherske ortodoksi/pietismen på grundlag af Luthers reformatoriske ritual, som Grundtvig skrev sine salmer og vigtige artikler på. Med al respekt, Grundtvig var hverken doktor i teologi eller ansat på universitetet, men han er den største teolog siden reformationen.
Pedersen mener tydeligvis, at alle, der ikke kan tilslutte sig formuleringen i bønnen fra 1912, ikke har et bibelsk og luthersk dåbssyn. Ak, hvor misforstået! Som om dåben først er blevet et sakramente i 1912!
Hvis Nils Arne Pedersen fastholder sit synspunkt, er det udtryk for, at der føres kirkekamp mod det luthersk-reformatoriske og det grundtvigske. Under sådanne omstændigheder bliver det nødvendigt at kræve, at bønnen fra 1912 bliver erstattet af en bøn, der er i overensstemmelse med selve dåbens karakter.
Der må i den grundtvigske verden og i Indre Mission og andre kredse i Folkekirken være kræfter, der der vil tilslutte sig det grundtvigske synspunkt, at dåben ikke skal bestemmes af de skriftkloges teologi, for dåben er indstiftet af Guds eneste Søn, og dåben er følgelig troens personlige forhold til Gud ved ham, vor Frelser Jesus Kristus.
På Grundtvigs fødselsdag må vi sammen med fødselaren besinde os på den oprindelige kristne tro. Hvem vil være med til intensiverede studier? Måske er der ligefrem behov for at indbyde til et møde med lødige foredrag og debat.
Det ovenstående er kort udtrykt. Analyse, debat og konkrete forslag findes her: https://villy.klit-johansen.dk/2025/09/07/folkekirkens-daabsritual/
Villy Klit-Johansen, 8. september 2025